23948sdkhjf

Bilka skal igen betale i iPhonesag

Utilfredse kunder får penge tilbage fra Bilka.

Forbrugerklagenævnet har igen truffet afgørelse i en sag mellem Bilka på den ene side, og en stribe utilfredse kunder på den anden.

De to parter har nu indgået forlig, skriver Jyllands-Posten. 

Sagen handler om, at Bilka i november 2017 lagde iPhone 8 ud op deres hjemmeside til en pris på 4.323 kroner. 

Men telefonen skulle i virkeligheden have kostet 6.186 kroner, hvilket Bilka mener, at kunderne har vidst og dermed handlet i ond tro. 

- Vi mener fortsat, at der var tale om en åbenlys prisfejl. Størstedelen af de berørte kunder valgte da også at acceptere, at vi annullerede deres ordre som følge af fejlen, siger Kasper Reggelsen, presseansvarlig hos Salling Group. 

Forbrugerklagenævnet lagde især vægt på, at samme telefonmodel blev solgt endog endnu billigere i Bilka i Herning ugen inden tilbudsfejlen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111